Nomineret til svensk pris
Børnefamilier vilde med Kattegatcentret
Svenske børnefamilier er tilsyneladende vilde med at tage færgen fra Varberg for at besøge Kattegatcentret i Grenaa.
I hvert fald er det store østjyske akvarium i Grenaa blevet nomineret til en pris af den svenske ferie-hjemmeside barnsemester.se.
Kattegatcentret er nomineret til Store Barnsemester-prisen i kategorien Nordens bedste akvarium.
Kattegatcentret er nomineret sammen med Nordsøen Oceanarium i Hirtshals og otte andre akvarier i Norge, Sverige og Finland.
Nomineringen bliver blandt andet foretaget på baggrund af svenske børnefamiliers tips og ideer til redaktionen af barnsemester.se.
Det er brugerne af barnsemester.se, der afgør, hvilken af de ti kandidater, der skal have prisen.
Foruden Kattegatcentret er også Djurs Sommerland med i konkurrencen om en pris. Djurs Sommerland er nomineret i kategorien Nordens bedste sommerland.
Sidste år gik prisen til netop Djurs Sommerland.