Nicki Sørensen til start i Hadsten

Tre Saxo Bank Sungard ryttere til Hadsten

Nicki Sørensen (t.h.) sammen med Stuart O'Grady ved årets Tour de France.

Tour de France aktuelle Nicki Sørensen kommer til start i Hadsten, når "Det Nye Løb" afvikles torsdag 28. juli, kun fire døgn efter afslutningen på touren.

- Vi er glade for aftalen og det er da også næsten blevet en tradition, at den stærke dansker gæster vores lokale gadeløb, siger en af arrangørerne Jesper Tikiøb i en pressemeddelese.

- Her har vi altid haft et særligt forhold til Nicki, idet det i sin tid var os der som de første tegnede kontrakt med den nu så stærke cykelrytter. Det var i forbindelse med Nickis debut i det professionelle felt for vores Team Chicky World.

- Vi er overbevidst om at den danske mester kommer til Hadsten i top form. Tre uger i det franske piller altid et hvert overflødigt gram af cykelrytterne,  så  med et par dage til at puste ud i, må Nicki regnes som en af de absolutte favoritter til en af de tre podie-pladser, siger han.

Med Nicki på startlisten er der tre ryttere fra Bjarne Riis? mandskab. Chris Anker Sørensen og Brian Vandborg har allerede meldt deres ankomst, begge ligeledes direkte fra Tour de France.