Ni ejendomme for 1008 kroner
Det indbragte kun småpenge, da flere af den kontroversielle østjyske handelsmand Jens Peter "Låsby" Svendsens ejendomme torsdag var på tvangsauktion.
17. sep 2010, kl. 11:21
Mere end 30 dage gammel
I alt 12 af Låsby Svendsens ejendomme i Thy og på Mors var torsdag på tvangsauktion ved fogedretten i Thisted. Og det var ikke store beløb, de blev handlet for, skriver nordjyske.dk.
Der var ikke købere til tre af ejendommene, mens de resterende ni blev solgt til blandt andre foreningen 'Bedre Boliger på Mors' og Thisted Kommune for et samlet beløb på 1008 kroner.