Nedrykning koster kassen for Silkeborg IF
Det blev dyrt for Silkeborg IF, at spillet på banen i foråret resulterede i en nedrykning til den næstbedste række.
Det blev dyrt for Silkeborg IF, at spillet på banen i foråret resulterede i en nedrykning til den næstbedste række. Således kunne klubben torsdag præsentere et halvårsregnskab med røde
tal.
Halvanden million kroner i underskud lyder resultatet for første halvår af 2007 på.
- De dårligere sportslige resultater i sidste sæson har bevirket, at det økonomiske resultat for første halvår af 2007 er klart utilfredsstillende, lyder det blandt andet fra klubbens bestyrelsesformand, Kent Madsen, i en pressemeddelelse.
Målsætningen for den nye sæson er fortsat oprykning, men på grund af usikkerhed omkring tv-indtægter budgetterer klubben nu med et underskud for hele året mellem én og 4,5 millioner kroner modsat de tidligere forventninger, der lød på et underskud på maksimalt to millioner kroner.
Silkeborg ligger i øjeblikket på fjerdepladsen i den næstbedste række med otte point for fire kampe.
/ritzau/