To nederlag og to gange uafgjort

Fire østjyske håndboldklubber i kamp

Foto: Ole Nielsen

Fire østjyske hold har i dag været på banen i Boxer Herreligaen i håndbold. På trods af fire kampe blev det ikke til én eneste sejr til østjyderne.

Odder Håndbold tabte 25-28 ude til Sønderjyske, og skadesramte Skanderborg tabte stort til Mors-Thy. Efter en lidt rodet start fik værterne fra Mors-Thy overtaget og vandt med en ottemålssejr, 33-25.

Lørdagens kamp mellem Århus Håndbold og HC Midtjylland blev tæt, og de to hold endte også med at dele i porten, 23-23. Topscorere for Århus Håndbold blev Henrik Hansen og Rune Ohm med hver fem scoringer.

I Skjern kæmpede Bjerringbro-Silkeborg sig i kampens sidste kvarter til ét point. Kampen endte 24-24 efter en dramatisk afslutning. Topscorer for Bjerringbro-Silkeborg blev Kristian Kjelling.

Efter dagens kampe ligger Odder Håndbold fortsat nederst i tabellen, Mors-Thy ligger på en 10. plads, mens Bjerringbro-Silkeborg og Århus Håndbold indtager 7. og 8. pladsen.