Nazi-hærværk: Tip fra borgere førte til 26-årig mand

En 26-årig mand fremstilles i grundlovsforhør

03:02

1 af 2

Den 26-årige mand, der er mistænkt for nazi-hærværk og ildspåsættelse ved asylcentret Lyngbygård på Djursland bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør.

Den 26-årige blev torsdag sidst på eftermiddagen anholdt, og det skete ifølge Østjyllands Politi efter flere henvendelser fra borgere.

- Vi fik nogle tip fra offentligheden, og dem forfulgte vi, og det bragte os frem til den 26-årige mand fra lokalområdet, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Østjyllands Politi.

Natten til torsdag blev der blevet begået nazi-hærværk mod Røde Kors-asylcentret Lyngbygård i Trustrup på Djursland, der huser 120 asylansøgere, og der blev ligeledes sat ild til en minibus på centret.

Se: Nazi-hærværk: Præster laver glædesring om asylcenter

Det er tredje gang, at der bliver begået hærværk på asylcentret.

- I første omgang sigter vi han for den hændelse, der var natten til torsdag, og så efterforsker vi selvfølgelig, om han har nogen forbindelse til de øvrige tilfælde, siger Lars Peter Madsen.

På søndag er der arrangeret en protest i form af en såkaldt glædesring omkring Røde Kors' asylcenter i landsbyen Lyngby, hvor hærværket fandt sted.

I videoen øverst på siden kan du se hele interviewet med Lars Peter Madsen.