Navne til Beach Party afsløret

De første 20 navne til Radio ABC Beach Party offentliggjort

Medinas kæreste Christopher var i høj kurs hos de unge randrusianske piger.

Den 14. juli er det igen tid for Østjyllands største strandfest på stranden i Grenaa.

I dag blev de første 20 navne afsløret, og blandt andre Joey Moe, Svenstrup og Vendelboe og Rasmus Thude vil indtage stranden ved Grenaa.

I forbindelse med afsløringen af de mange kunstenere til dette års ABC Beach Party gav Christopher en lille koncert på Østervold i Randers, og det var til et publikum, hvor skrigende piger var i klart overtal.

Fra at have været mere eller mindre ukendt er Christopher blevet verdenskendt i Danmark, efter han er blevet kærester med Medina.

I løbet af foråret bliver de sidste navne til ABC Beach Party offentliggjort.