Nærmer sig oprykning
Henter ind på topholdet
Aarhus Fremad nærmer sig førstepladsen i 2. division vest efter en 1-0 sejr søndag på udebane mod Blokhus.
Aarhus Fremad startede foråret som nummer et i rækken, men efter en forkølet start på forårssæsonen er de blevet overhalet af Marienlyst, der har haft anderledes tur i den.
Men i lørdags tabte fynboerne point, og da Århus Fremad søndag altså slog Blokhus, er førstepladsen nu igen indenfor rækkevide.
- Det var en god sejr. Vi levere en fantastisk indsats og kunne have vundet 3-0 eller 4-0, uden det ville være urimeligt, siger Århus Fremads matchvinder, Peter Rask Jensen, til Århus Stiftstidende.
På lørdag er der topbrag på Riisvangen, når Marienlyst kommer på besøg. Lykkes det Århus Fremad at vinde den kamp, er de tilbage på førstepladsen i 2. division vest.