Nabokrig: Politiet greb ind
Et ægtepar fra Århus kan nu se enden på en langvarig nabokrig. De kan atter benytte deres indkørsel.
9. dec 2003, kl. 09:36
Mere end 30 dage gammel
Der var lettelse at spore hos et ungt ægtepar fra Århus i går. For første gang i et helt år kan ægteparret Henrik og Lotte Resting-Jeppesen igen køre ind i deres indkørsel.
Som TV 2 / ØSTJYLLAND fortalte søndag, har naboen haft sin ene bil stående permanent i indkørslen for at spærre for adgangen til ægteparrets garage.
Naboen mener, at indkørslen er hans egen private grund, selvom der er faldet en dom, der siger at det er en fælles, privat vej.
Århus Politi dukkede i går op og forlangte, at naboen skulle fjerne sin bil fra indkørslen.