Naboer klager over kemisk virksomhed
Jysk Miljø Rens er på vej til Århus Havn, men det er naboerne ikke tilfredse med.
5. maj 2008, kl. 14:04
Mere end 30 dage gammel
Kemivirksomheden Jysk Miljø Rens ser snart ud til at kunne flytte til Århus Havn.
Det oplyser P4 Østjylland.
Flere naboer har klaget over placeringen, som de frygter vil give luftforurening og dårligt lugt.
Placeringen er dog blevet godkendt af Århus Kommunes tekniske udvalg, og nu kommer sagen op i byrådet.
- Det er den værste sag, Århus har haft i mange år, og jeg kan slet ikke fatte, at det bliver godkendt, siger Jonna Vejrup Carlsen fra Strandvejens Grundejerforening.
Jysk Miljørens ligger i Skovby ved Galten, og virksomheden genanvender olieholdigt affald.
Byrådet har sagen på dagsordenen på onsdag.