Musik med prinsen
Michael Learns To Rock indspiller ny sang
Det gamle Aarhus-band Michael Learns To Rock er nu gået sammen med Prins Henrik om at indspille et musiknummer.
Nummeret er en gave til den thailandske konge og er en genindspilning af en sang, som kongen selv har skrevet:
- Vi ville gerne være med i en gave til en regent i det land, vi skylder så meget og holder så meget af, siger Kåre Wanscher, der er trommeslager i Michael Learns To Rock, til TV 2 | ØSTJYLLAND. Bandet har stor succes i Asien og har optrådt mange gange i Thailand.
Prinsgemalens tekst og spil
Sangen hedder Echo, og i den nye udgave har den danske prinsgemal skrevet ny tekst til den thailandske kongens sang, og derudover spiller han også flygel:
- Vi var imponerede over og paffe over, at der sidder en konge i Thailand, som er musikalsk. Og samtidig er vores egen prinsgemal også en udmærket lyriker, siger Kåre Wanscher.
Initiativtageren på nummeret er producer og musikkomponist Michael Hanson.