Motorcyklist dræbt ved Them
Dræbt på stedet da han med høj fart kørte ind i siden på varebil
5. maj 2011, kl. 14:59
Mere end 30 dage gammel
For høj fart er sandsynligvis årsag til, at en 49-årig mandlig motorcykelkører blev slået ihjel torsdag formiddag ved Them lidt syd for Silkeborg.
En varebil var på vej ud i krydset mellem Højmarksvej og Asklevvej, da motorcyklisten i høj fart pludselig kom kørende over en bakketop på Asklevvej tæt ved krydset.
- Motorcyklisten kan ikke nå at reagere og kører direkte ind i siden på varebilen. Han bliver dræbt på stedet, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Knud Lauridsen.
Politiet skal nu undersøge trafikulykken for at kortlægge de nærmere omstændigheder.
Ulykken skete vest for Them: