Motionsløber slået ned af bilist
Kom til at røre ved hans bil
Tirsdag aften blev en 38-årig mandlig motionsløber slået ned af en forbikørende bilist, efter han rørte ved mandens bil. Konfrontationen skete på Strandvangsvej i Egå. Bilisten forsøgte at ramme den 38-årige med knytnæveslag, og tildelte efterfølgende manden flere spark.
- Motionsløberen mente, at bilisten kørte for tæt på. Han værgede for sig og rørte i den forbindelse bilen. Føreren har tilsyneladende følt sig provokeret af, at løberen rørte hans bil, siger politikommissær ved Østjyllands Politi, Mogens Brøndum, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Gerningsmanden kørte i en lys personbil og beskrives som værende omkring 170 - 175 cm høj, spinkel af bygning med kortklippet, krøllet sort hår og formentlig af mellemøstlig eller nordafrikansk herkomst.