Modetyv med hang til kjoler

Stjal hundredevis af kjoler og smykker

Genrefoto. Foto: Colourbox

Natten til fredag brød en eller flere tyve en dør op til et lager på Tornballevej i Tilst ved Aarhus.

Her forsynede de sig med lidt af hvert, men især kjoler fangede deres interesse.

- Der er stjålet mange kjoler, og der er stjålet mange smykker. Tyvene har vel taget omkring 200 selvproducerede kjoler og mange smykker. Vi ved endnu ikke præcist, hvor meget der mangler, da det er ved at blive gjort op nu, siger Bo Christensen, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er derfor endnu ikke opgjort, hvor stor en værdi tyvekosterne udgør.