Mobildækningen bliver bedre
Teleselskab styrker 3G-netværket
En række aarhusianere vågnede i morges op til op til klarere lyd i telefonen og hurtigere hastigheder på mobilnetværket.
I nat lagde teleselskabet Telenor nemlig sit 3G-netværk sammen med Telias som led i selskabernes landsdækkende netværkssammenlægning.
Nattens sammenlægning betyder, at mobilmasterne nu står tættere end før - og dermed bliver dækningen bedre.
- Mange af vores kunder i og omkring Aarhus vil opleve en markant forbedret dækning, når de snakker i mobiltelefon eller går på nettet fra deres smartphone eller tablet-pc. Det skyldes, at vi på én nat får 50 procent flere 3G-mobilmaster i Aarhus-området, siger netværksdirektør i Telenor Richard Stigaard i en pressemeddelelse.
I de kommende uger vil teknikere efterjustere antennerne på mobilmasterne for at opnå den bedst mulige dækning. Indtil dette arbejde af afsluttet, kan mobilnettet opleves mindre stabilt, end det plejer, oplyser Telenor.
Se hvor meget hurtigere 3G-netværket er blevet i dit område.