Millionær på en mandag

Se, hvor heldig Lotto-spiller købte sin kupon

Foto: Danske Spil

Det er mandag morgen. Weekenden er ovre og arbejdet kalder. For nogen kan det måske være lidt svært at komme i gang med ugen.

Det er dog formenlig ikke tilfældet for en heldig østjyde, som får en lidt sjovere mandag end alle de andre, hvis han eller hun tjekker sin Lotto-kupon. Den heldige spiller kan nemlig se frem til, at millionerne snart triller ind på kontoen.

Helt nøjagtigt venter 3.539.949 kroner på den rette ejermand efter, at weekendens Lotto-trækning resulterede i, at to heldige vindere måtte deles om præmiepuljen.

Den ene vinder har købt sin kupon i Tilst, mens den anden har været længere syd på i Ansager.

Kuponen i Tilst er købt hos Bilka på Agerøvej, oplyser Danske Spil, som endnu ikke har hørt fra de to vindere.