Måske to ruter til Sjælland
Grenaa mener, at der er plads til to ruter over Kattegat
Det kan ende med, at Jylland får ikke bare en, men to færgeforbindelser til Sjælland, når Mols-Linien i begyndelsen af september indstiller sejladsen med fragt-færgerne mellem Aarhus og Kalundborg.
Forhandlinger mellem vognmænd, rederi og investorer foregår på højtryk i både Aarhus og Grenaa, og havnedirektør Henning Laursen i Grenaa melder nu klart ud, at Grenaa ikke opgiver, blot fordi Aarhus får aftalerne til en ny rute på plads.
Grenaa ligger godt for hele Nordjylland og Hundested tæt på København, og derfor arbejdes der videre - kraftigt støttet af den lokale vognmand Rygaard, der i forvejen har terminal på havnen i Grenaa.
Hør Henning Laursens vurdering af situationen ovenfor.
Se hele indslaget i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30