Maratonløb var 44 kilometer
En målefejl af ruten ved lørdagens Flod Maraton i Randers gjorde ruten to kilometer længere end den normale maratondistance.
Over 800 løbere deltog lørdag da Gudenåen og Randers dannerede rammerne om det første Randers Flod Marathon nogensinde og i den stegende hede fik løberne lov til at løbe lidt længere end de 42,195 km. et maratonløb normalt strækker sig over.
En cykelcomputer på en ledsagercykel viste, at ruten var mellem 1,0 km og 1,1 km for lang - og maratonløbet blev løbet på ruten to gange, betyder det, at alle dem der gennemførte, havde løbet mere end 44 km, da de kom i mål.
- Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket, vi er selvfølgelig meget kede af det, men det er folk fra Dansk Atletik Forbund, der har stået for målingen, og jeg regner med, at vi får en forklaring i løbet af en uges tid, siger arrangør Jens Vedersø Larsen fra Atletikkens Venner til Randers Amtsavis.
Svømmede over Gudenå
Ikke nok med at ruten var for lang så løb to deltagere også forkert der i blandt den førende løber efter 18 kilometer. Han svømmede over Gudenåen, fordi han kom i tvivl om ruten. En anden løber tog turen over den blå bro, da han anden gang var tæt på opløbet.
Trods en række begynderfejl i den første udgave af Randers Flod Marathon, så vender løbet tilbage næste år. I 2011 bliver løbet afholdt inden sommerferien, så flere har mulighed for deltage. I øvrigt vandt lokale Morten Jespersen fra Randers Freja Atletik og Thriatlon, den første udgave af løbet. Han brugte lidt mere end tre timer på at gennemføre den randrusianske maratondistance på 44 kilometer.