Mange tager toget gratis
Gratistog har fordoblet antallet af passagerer på togbanen mellem Grenaa og Århus.
25. maj 2005, kl. 12:29
Mere end 30 dage gammel
Antallet af passagerer på Grenaabanen er mere end fordoblet i denne måned.
Den store stigning skyldes, at DSB i hele maj tilbyder østjyderne at køre gratis med toget.
Formålet med de gratis afgange er at vænne folk til at tage toget - også når de igen skal betale for at tage med. Det skriver Jyllands-Posten.
På Fyn lykkedes det DSB at øge passagertallet med 25 procent efter at have tilbudt gratis tog mellem Odense og Svendborg.