Mange interesseret i kirke-køb
Apostolsk Kirke på Nørre Allé i Århus er til salg, og der er mange interesserede.
Frimenigheden Apostolsk Kirke i Århus satte før sommerferien den markente bygning til salg. Der kom bud, men ingen af dem var høje nok, mente EDC Erhverv, der står for at sælge kirken.
Derfor har EDC Erhverv sat en minimumspris på fem millioner kroner.
Tirsdag holdt ejendomsmægleren så første åbent hus efter minimumsprisen blev sat, og ifølge P4 Østjylland mødte tyve interesserede frem.
- Det var typisk folk, som havde en interesse i at købe ejendommen. Det har bl.a. været trossamfund, en musikskole og en velgørende organisation. Hvem der køber kirken, er jo svært at sige, siger ejendomsmægler Jacob Futterup Sørensen til P4 Østjylland.
Skulle du være interesseret i at byde på kirken, er sidste frist den 21. august.