Mand overfaldet i eget hjem

46-årig blev slået med stav i brystet

Genrefoto.

Sent lørdag aften blev en mand overfaldet i eget hjem, slået med en stav, hvorefter de to gerningsmænd ledte efter værdigenstande.

Lørdag aften omkring 23.30 fik en 46-årig mand, som er bosat på Hasle Centervej i det vestlige Aarhus, uventet besøg af to ukendte mænd.

De to mænd havde begge to en sort stav med hvide tern på, og den ene af de to mænd slog manden i brystet med staven efter noget tumult.

Efter overfaldet ledte de to ukendte gerningsmænd efter værdier i mandens ejendom. De to mænd stak efterfølgende af uden værdier.

Den ene af gerningsmændene beskrives som:

Mand, engelsktalende, cirka 17-18 år, 180-185 cm høj, spinkel af bygning. Han var iført solbriller og sort tøj.

Den anden gerningsmand:

Mand, cirka 17-18 år 175-180 cm høj og spinkel af bygning. han var ligeledes iført sort tøj.

Østjyllands Politi modtager gerne henvendelser i sagen på 114.