Mand brokkede sig over rådden kørsel - så blev han selv påkørt
En aarhusiansk mand blev mandag eftermiddag påkørt, fordi han påtalte hasarderet kørsel.
Mandag eftermiddag udspillede der sig noget af et optrin i Aarhus.
En 51-årig mand kom kørende bag ved en grå Suzuki Alto, da han i krydset Aalborggade/Stadion Allé bemærkede, at Suzukien foretog en hasarderet overhaling af en lastbil.
Læs også
Så han valgte at køre efter bilen, der kort efter var tæt på at påkøre en cyklist.
- Den 51-årige mand dyttede så efter bilisten i Suzukien for at gøre opmærksom på den farlige kørsel. Herefter fortsatte den 51-årige mand hjem og kørte ned i en parkeringskælder, siger Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.
Råbte efter hinanden
Men han var ikke alene. Den grå Suzuki var nemlig fulgt efter og kørte også ned i parkeringskælderen ved Marselis Boulevard.
Herefter satte føreren af Suzukien sig ind i sin bil igen og kørte i små ryk frem mod den 51-årige, indtil bilen ramte ham på benet.
Herefter bakkede han ud af kælderen og kørte væk.
Læs også
- Den 51-årige mand har kun fået mindre skrammer og er ikke kommet alvorligt til skade. Men vi efterforsker sagen og vil gerne høre fra føreren af den grå Suzuki Alto eller eventuelle vidner, siger Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.
Føreren af den grå Suzuki beskrives som:
- Mand
- Mellemøstlig af udseende
- 25 år gammel
- 180 cm høj
- Almindelig af kropsbygning
- Mørk i huden
- Talte dansk med accent