Maja Grønbek bliver hos SK Aarhus

Den tidligere landsholdsspiller har forlænget sin kontrakt med klubben.

SK Århus's håndboldafdeling har forlænget aftalen med OL-guldvinderen og ex-landsholdsspilleren Maja Grønbek, der gennem en årrække har hørt til blandt holdets profiler, oplyser klubben.

- Maja Grønbek spillede helt fantastisk i begyndelsen af sæsonen og lå nummer et på topscorerlisten i ligaen efter tre kampe. Siden blev Maja ramt af skader, og det er først i de sidste par kampe, at hun igen har ramt topformen, siger direktør Steffen Damborg.

Med Marianne Rokne og Maja Grønbek på vej tilbage efter skader råder SK Århus efter sin egen vurdering over 2 af de farligste backs i ligaen i den kommende sæson.