Maja Alm sprinter sig til EM-medalje
Den aarhusianske orienteringsløber fik delt EM-bronze i Tjekkiet
Den aarhusianske orienteringsløber Maja Alm sørgede søndag for, at Danmark hentede endnu en medalje ved EM i orientering i Tjekkiet.
Maja Alm, som er regerende verdensmester i sprint, blev nummer tre på samme distance ved EM, der bliver afholdt i Jesenik.
Schweizeren Judith Wyder vandt guld på den tre kilometer lange bane, mens sølvet gik til Nadia Volynska fra Ukraine.
Ida Bobach slog overraskende Maja Alm
Maja Alm delte bronzen med russeren Galina Vinogradova.
- Det var svært og kuperet, og dermed svært at vælge vejvalg. Det er ikke den type sprint, jeg har løbet flest af, og heller ikke den type, der passer mig bedst.
- Så selv om jeg laver et par fejl, er jeg faktisk stolt af mit løb og selvfølgelig rigtig glad for, at jeg får knebet mig ind i medaljerækken, siger Maja Alm i en pressemeddelelse.
Hentede sølv i sprintstafet
Lørdag var Maja Alm med til at hente EM-sølv i sprintstafetten.
Nyt løb samler 500 løbere i Skejby
Det danske hold bestod desuden af Cecilie Klysner, Tue Lassen og Søren Bobach.
Med de to medaljer har det danske hold allerede opfyldt medaljemålsætningen ved
I videoen nedenfor kan du se, hvordan det så ud, da Maja Alm i januar blev kåret som Årets Østjyske Sportsnavn. Det skete under DM Festen, som blev sendt på TV 2 | ØSTJYLLAND: