Mænd trængte ind i lejlighed

Fire maskerede mænd bevæbnet med kniv og baseballkølle trængte i nat ind i en lejlighed i Viby.

To mænd på 21 og 24 år mistede ved to-tiden i nat blandt andet en guldkæde til en værdi af 15.000 kr. og en mobiltelefon under et røveri i en lejlighed i Kjærslund i Århus-forstaden Viby.

Ofrene lå og sov i hver deres værelse i lejligheden, da entredøren ifølge politiet pludselig blev sparket ind med et brag.

Fire maskerede mænd trængte ind i lejligheden, hvor de med en kniv og en baseballkølle truede ofrene til at aflevere deres ejendele. De gennemrodede desuden lejligheden i et forsøg på at finde mere.

Efter cirka fem minutter stak gerningsmændene af.

Tre af gerningsmændene havde et arabisk udseende. Den sidste er sandsynligvis somalier, oplyser politiet.