Mænd rykker ind i ældreplejen
Hjemmeplejen er ikke længere et rent kvindefag. Finanskrisen får flere mænd til at søge job i ældreplejen i Århus.
26. feb 2009, kl. 07:20
Mere end 30 dage gammel
Århus Kommune har inden for det seneste år ansat 100 mænd, så mændene nu udgør ni procent af medarbejderne. I alt er 340 mænd ansat i den århusianske ældrepleje.
Blandt andet har byggekrisen fået flere håndværkere til at møde på lokalcentrene og søge
arbejde. Også på Social- og Sundhedsskolen mærker man større interesse for faget.
Når det nye hold på uddannelsen til social- og sundhedshjælper starter til maj, er der blandt de 200 elever 26 mænd, svarende til 13 procent af eleverne.
Det er det største antal nogensinde, skriver Århus Stiftstidende.