Lykkelig slutning på Trøjborg
Beboere købt ud af faldefærdig ejendom
18. jun 2012, kl. 10:39
Mere end 30 dage gammel
For beboerne i Niels Juels Gade 43 på Trøjborg er halvandet års usikkerhed nu bragt til ende.
Forsikringsselskabet har sammen med en murermester fra Spørring købt beboerne ud af det faldefærdige hus, og det er beboer, Heidi Lytje Oehlers, glad for.
- Vi har fået noget, der ligner en markedspris, så vi er meget glade for den afslutning på sagen, siger Heidi Lytje Oehlers til Århus Stiftstidende.
Samtlige beboere i Niels Juels Gade 43 måtte i november 2010 og igen i juni 2011 evakueres, da det blev fastslået, at ejendommen var alvorligt truet af sammenstyrtning. Beboerne har efterfølgende boet på hotel og i genhusningslejligheder.
Se indslaget øverst på siden.