Luskede rundt med et koben

Tre mænd anholdt for forsøg på indbrud

Foto: Colourbox

Tre 18-årige mænd blev tirsdag formiddag anholdt og sigtet for forsøg på indbrud i et villakvarter i det vestlige Randers.

De tre mænd luskede rundt i området ved Mozarts Alle i Over Hornbæk og kiggede på husene. De gik herefter tilbage til en parkeret bil, hvor de fandt et koben frem.

- Det var en mand, der bor i området, som så de tre mænd luske rundt med et koben, og han så til politiet, siger politiassistent, Marianne Morgen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

De tre mænd forsøgte efterfølgende at flygte fra stedet, men en hundepatrulje indhentede dem.

- Hundende fik spor fra den parkerede bil og fandt på den måde frem til de tre mænd, siger Marianne Morgen.