Lun lørdag - fem gange så varmt som normalt
Det lune vejr fortsætter de næste dage.
Fredagens solskinsvejr trak folk ud i naturen.
Samme lune vejr fortsætter ifølge TV 2 Vejret de næste dage, men med lidt lavere grader.
Læs også
Generelt vil temperaturerne dog være fem gange så høje, som de normalt er på dette tidspunkt i februar.
Fra morgenstunden vil der være mellem 3-5 grader.
Ud på dagen hæver termometeret sig til 10 grader. Normalt på de her dage i februar ligger temperaturen på 2 grader.
Varmeste dag i 17 år
Fredag blev da også registreret som den varmeste dag så tidligt på året i 17 år
Varmest var det i Ødum mellem Randers og Aarhus samt i Odense, hvor termometeret først på eftermiddagen har vist hele 12,7 grader.
Og den temperatur slår næsten en rekord fra 2002.
Læs også
Dengang nåede temperaturen allerede den 2. februar helt usædvanligt op på 13,3 grader. Ikke siden har det været varmere på denne tid af året.
Heller ikke i januar har det siden målingerne begyndte i 1873 været varmere. Varmerekorden for januar lyder på 12,4 grader og er målt i 2005.