Lukket mejeri erstattet af stor aktivitetspark

Når forladte og tomme bygninger rives ned til fordel for noget mere kønt, er det en stor gevinst for landsbyerne. Et tydeligt bevis på det findes i Vellev.

02:11

Der er nu kommet mere liv i Vellev, efter mejeriet er blevet revet ned, og der er kommet en aktivitetspark i stedet.

I flere år efter Arlas lukning stod det forladte Vellev Mejeri sydvest for Randers som en sørgelig mastodont og fyldte i bymidten. Alle landsbyboere var enige om, at det på ingen måde gavnede, og heldigvis tog kommunen affære. I dag er grunden blevet centrum for liv og aktiviteter.

Nu er grunden en grøn oase, som borgerne og foreningslivet kan bruge til aktiviteter. Den har fået en værdi for byen og er blevet et samlingssted.

Anders G. Christensen (V), formand Teknik- og Miljøudvalget

Historien i Vellev er et klassisk eksempel til efterfølgelse på, hvor stor en betydning det kan have for en landsby, når øjebæen rives ned, og der bliver åbnet op for nye muligheder.

- Mejeribygningerne lå og fyldte meget i byen. Stedet var under afvikling og var ikke kønt at kigge på. Vi kunne sagtens tænke, det var Arlas problem, at det lå og blev mere og mere forfaldent. Men det gav ingen positiv energi til byen, siger daværende borgmester og nuværende formand for Teknik og Miljøudvalget, Anders G. Christensen (V), til TV2 ØSTJYLLAND.

Sådan så det gamle Vellev Mejeri ud, før det blev revet ned.  Foto: Lokalarkivet for Hvorslev Kommune

Tog 2,5 år at realisere

Så i stedet blev politikerne enige om en helt anden løsning. Kommunen købte mejeriet, rev det ned og anlagde i første omgang byggegrunde.

Hurtigt måtte man dog sande, at så mange nye grunde er der ikke behov for i en landsby som Vellev.

Læs også Efter flere års kamp rives byens øjebæ ned: - Er en stor lettelse

- Så nu er grunden en grøn oase, som borgerne og foreningslivet kan bruge til aktiviteter. Den har fået en værdi for byen og er blevet et samlingssted, siger Anders G. Christensen. 

Det er dog ikke lykkes udelukkende på grund af lokalpolitikerne. For i Vellev gik en gruppe i april 2016 i gang med projekt 'Vellev Aktivitetspark', som 2,5 år senere blev indviet.

I august sidste år var der officiel åbning af parken, som indeholder en stor forhindringsbane, en skatebane og en svævebane, ligesom der i forvejen lå en træhytte på grunden.

Anders G. Christensen var som daværende borgmester meget involveret i projektet omkring det lukkede Vellev Mejeri. 

Sket stor forandring

- Parken har fået den betydning, at vi har et fælles sted at mødes. Der er masser af børn, som bruger den, og alt i alt er det virkelig godt for byen, siger en af initiativtagerne til 'Vellev Aktivitetspark', Dennis Abildgaard Sørensen.

- Der er sket den forandring i forhold til før med det tomme mejeri, at der er kommet liv i byen. Vi har fået 16.000 kvadratmeter grønt område, som er brugbart nu, fortsætter han.

Læs også Historisk villa rives ned til fordel for nybyggeri

Andre steder i kommunen håber man på samme positive effekt af en nedrivning.

I Bøstrup nord for Hammel har den gamle købmandsforretning skæmmet byen i mere end 10 år, fordi ejeren har ladet stå til. Nu er bygningen mere eller mindre en ruin og en skamplet for Bøstrup.

Sådan lyder det fra barnebarnet til ham, der i sin tid var den første købmand på stedet.

Dennis Abildgaard Sørensen oplever, at der er kommet meget mere liv til Vellev, efter det lukkede mejeri er blevet erstattet af en aktivitetspark. 

Skamplet for byen

- Den er en skamplet for byen. Min bedstefar åbnede købmanden i 1930'erne, han var en driftig mand, der har gjort meget for Bøstrup. Det gør ondt at se hans livsværk forfalde på den måde, siger barnebarnet Henning Karstensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Her er der for nylig blevet godkendt en ansøgning om midler til en nedrivning, og det glæder Henning Karstensen. Han håber på en lige så positiv udvikling, som den man har set i Vellev.

Læs også Den gamle købmand skæmmer landsby: Øjebæer er en kæmpe udfordring

- Selvom det har været min bedstefars gamle butik, så glæder jeg mig over, at bygningen bliver revet ned, og at det havner på den måde. Så vil folk nok kigge på Bøstrup med mere venlige øjne, siger han.

Vellev og Bøstrup er ikke alene med udfordringen. Det bekræfter formanden for Landsbyrådet i Favrskov.

Her nikker man genkendende til problematikken omkring de forfaldne bygninger og deres betydning. 

Den gamle købmandsforretning i Bøstrup er efterhånden blevet til en ruin, som de lokale er godt trætte af at se på. 

Fylder mere i landsbyen

- De er en kæmpe udfordring. Vi forsøger at lave stærke landsbymiljøer og hjælper med at finde den enkelte landsbys DNA og særkende. Men det er utrolig svært at skabe et DNA, hvis det første man ser i byen er sådan en rønne, siger formand for Landsbyrådet, Hanne Smedegaard (V), til TV2 ØSTJYLLAND.

En ejendom fylder procentvis meget mere i landsbyen end i en by, og en øjebæ vil fylde meget i landsbybilledet.

Hanne Smedegaard, formand for Landsbyrådet 

Forfaldne bygninger, der skæmmer en landsby, kan ifølge hende få betydning for huspriserne i området, for glæden ved at bo der og borgernes motivation for at skabe nye projekter.

- En ejendom fylder procentvis meget mere i landsbyen end i en by, og en øjebæ vil fylde meget i landsbybilledet, siger hun.

Nedrivningspuljer

Indsatspuljen

Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2010 blev der oprettet en indsatspulje, der var målrettet opprioritering af det fysiske miljø i yderområderne. Puljen havde en bevilling på 150 millioner kroner i 2010, og med finanslovsaftalen for 2011 vedtog et flertal i Folketinget at videreføre indsatspuljen med yderligere 100 millioner kroner. 39 kommuner var ansøgningsberettigede til puljen.

 

Pulje til landsbyfornyelse

Pulje til landsbyfornyelse, også kaldet nedrivningspuljen, er etableret som en del af udmøntningen af Delaftale om Vækstplan DK fra april 2013 og blev uddelt i 2014-2015 med 200 millioner kroner i begge år (2014-niveau).

 

Puljen blev videreført for perioden 2016-2020, og i hvert år er der afsat 55,7 millioner kroner (2016-niveau) til landsbyfornyelse. I årene 2014-2015 var 70 kommuner omfattet af ordningen. For årene 2016-2020 er 45 kommuner omfattet af ordningen grundet færre midler. For alle årene gælder det, at kommuner kan søge om tilskud til nedrivning og istandsættelse af bygninger beliggende i landsbyer med under 3.000 indbyggere eller i det åbne land.

 

Landsbypuljen

Med aftalen om finansloven for 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti afsat yderligere 68 millioner kroner i 2019, 85 millioner kroner årligt i perioden 2020-2021 og 95 millioner kroner i 2022 til en ny landsbypulje, der lægges sammen med midlerne afsat til pulje til landsbyfornyelse (nedrivningspuljen). Det indebærer, at bevillingen til den nye landsbypulje samlet bliver 126 millioner kroner i 2019, 143 millioner kroner i 2020, 85 millioner kroner i 2021 og 95 millioner kroner i 2022. Midlerne til den nye landsbypulje finansieres ved at omprioritere midlerne fra den ordinære byfornyelsesramme til landsbyfornyelse.

 

I Østjylland er Norddjurs, Syddjurs, Randers, Silkeborg og Horsens Kommuner omfattet af ordningen. Andre kommuner kan dog også få gavn af midlerne, hvis de - som det har været tilfældet i Favrskov for nylig - låner af overskydende penge hos kommuner, som ikke har fået brugt al deres støtte. 

 

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet