Louise Gade er gået i skjul
Århus-borgmester Louise Gade er rejst bort for at overveje sin politiske fremtid.
Den væltede Århus-borgmester Louise Gade (V) er gået i skjul for at overveje sin politiske fremtid.
Allerede på valgaftenen antydede hun, at nederlaget kunne betyde et farvel til kommunalpolitik, men samtidig holdt hun muligheden åben for at overtage den betydningsfulde rådmandspost på børn- og ungeområdet i Århus.
Den unge borgmester, der mister posten til nytår til socialdemokraten Nicolai Wammen, er rejst bort og møder først på rådhuset sent mandag eftermiddag, oplyste hendes sekretær torsdag. Louise Gade fik flere personlige stemmer end Nicolai Wammen ved tirsdagens valg.
Faktisk satte hun rekord i personlige stemmer til et kommunalvalg i Århus med over 42.000 personlige stemmer. /ritzau/
TV 2 / ØSTJYLLAND har i torsdagens udsendelser reaktioner på Louise Gades politiske overvejelser.
LÆS OGSÅ:Louise" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12592">Louise Gade overvejer sin fremtid (17/11-2005)