Løse hunde på kirkegård
En kvinde fra Århus er vred over, at hundeejere glemmer snoren og lader hunde besørge på Nordre Kirkegård på Trøjborg.
På Nordre Kirkegård på Trøjborg i det nordlige Århus må man gerne gå en tur med sin hund. Og det er der mange, der gør. Men ifølge Anne Sofie Abildgaard Christensen glemmer mange både snoren og at tage hundens ildelugtende efterladenskaber med sig.
Det gør Anne Sofie Abildgaard Christensen vred, fordi hendes søn ligger begravet på kirkegården, og hun retter nu en appel til hundelufterne om at rydde op efter deres hund.
- Det værste er, at de ikke samle op efter deres hund. Det er sådan inddirekte disrespekt for folks følelser, siger Anne Sofie Abildgaard Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere om de "glemsomme" hundeejere i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND. Det er fra klokken 19.30.