Lommetyve på spil ved banegård
Østjyllands Politi forsøger at stoppe det
28. jun 2011, kl. 08:52
Mere end 30 dage gammel
Området omkring Banegårdspladsen og Park Alle i Aarhus Centrum er voldsomt plaget af lomme- og tasketyverier i øjeblikket.
Siden 1. juni har der været omkring 100 sager i midtbyen, men langt de fleste er sket i området omkring Banegårdspladsen. Østjyllands politi intensiverer derfor opmærksomheden i området i et forsøg på at stoppe de mange tyverier.
Det er i selve banegården og ved billetautomaterne til busserne, at risikoen er størst, og de fleste tyverier har fundet sted i dagtimerne, hvor der er mest travlhed i området.
Politiet har kun få spor at gå efter, men det er en type kriminalitet, som østeuropæere tidligere har vist sig som eksperter i.