Løj om voldtægt
En 37-årig mand blev i tirsdags anholdt af Østjyllands Politi for en voldtægt, han ikke havde begået. 21-årig sigtet for falsk anmeldelse.
31. jul 2009, kl. 13:50
Mere end 30 dage gammel
Den 37-årige skulle ifølge anmeldelsen have både voldtaget og truet den 21-årige kvinde sent mandag aften i Lystrup. Han blev anholdt tirsdag, og en dommer varetægtsfængslede manden i fire uger.
Nu oplyser Østjyllands Politi, at hændelsesforløbet ikke er, som den 21-årige kvinde sagde. Manden er nu løsladt, og den 21-årige bliver sigtet for falsk anmeldelse.