Løber slået med pagaj
Gerningsmand kørte grinende væk
9. jul 2013, kl. 13:34
Mere end 30 dage gammel
Politiet leder efter gerningsmændene til en mærkværdig voldsepisode, der fandt sted i Silkeborg mandag aften.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi kom en 27-årig mandlig motionist ved 20-tiden løbende på Herningvej nær Vestergade, da han på cykelstien blev overhalet af to mænd, der kørte på en scooter.
Da mændene passerede manden, slog den ene af mændene den 27-årige med en pagaj fra en kano. Derefter kørte de grinende væk fra stedet.
- Hverken den 27-årige mand eller hans kone kone har kunnet give noget specielt detaljeret signalement af de to mænd på scooteren, forklarer politiets vagtchef til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 27-årige mand kom ikke alvorligt til skade. Politiet behandler sagen som en voldssag.