Livreddere keder sig ikke: Dykker og laver intervaltræning
Trygfondens livreddere på Moesgaard Strand får tid til masser af træning, når badegæsterne bliver væk
TV2 ØSTJYLLAND besøgte fredag en stort set mennesketom Moesgaard Strand, men sædvanen tro var livredderne fra Trygfonden alligevel at finde i deres tårn for at holde øje med de få gæster, som havde fundet vej til den aarhusianske strand.
Og selvom det kan blive lidt trivielt at være livredder, når vejret langt fra er til at tage på stranden, så får livredder Martin Oskar Bro og hans kolleger tiden til at gå.
- Min makker har dykket lidt og brugt energi på det. Jeg var været ude på boardet og lave lidt intervaltræning og trænet i at komme hurtigt ud og tilbage igen, siger Martin Oskar Bro til TV2 ØSTJYLLAND.
De 5 baderåd
Gå aldrig alene i vandet
Læs vinden og vandet
Lær stranden at kende
Slip ikke børnene af syne
Kilde: Respektforvand.dk
I dag har der været meget få badegæster, men en del går ture langs Moesgaard Strand, og Martin Oskar Bro kan dog også se tilbage på lidt bedre dage rent besøgsmæssigt.
- For to dage siden havde vi 25 grader, og der var her nok 3-400 badegæster. Vi vil helst have, at de bader mellem de to flag, vi har sat op, men her var der simpelthen ikke plads nok til alle, fortæller livredderen.
Læs også
Udover at træne bruger livredderen også tiden med overskyet og dårligt vejr til at undervise de folk, der kommer forbi stranden, i hvordan de undgår ulykker på vandet, når det så bliver vejr til at hoppe i.
Du kan se interview med Martin Oskar Bro øverst på siden.
Livredderpatruljen i Østjylland
Den Permanente
Dråby Strand
Grenaa Strand
Juelsminde Storstrand
Saksild Strand