LIVE: Minister i samråd om færgebilletter

Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt social- og indenrigsminister Karen Ellemann i samråd - TV 2 | ØSTJYLLAND er med

Arkivfoto

I dag, onsdag, fortsætter debatten om færgepriserne til de danske øer, når Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer har kaldt social- og indenrigsminister, Karen Ellemann, i samråd.

Her skal hun redegøre for regeringens holdning til det såkaldte Landevejsprincip, der er princippet om at have samme pris for at sejle med færgen som at køre en tilsvarende strækning på landevej.

Tidligere har der været lovet en kraftig nedsættelse af billetpriserne til de danske øer, heriblandt Samsø, men siden er der blevet trukket i land fra regeringens side.

Nu vil udvalget have svar på, om regeringen har planer om at sætte taksterne ned eller ej.

Samrådet er en opfølgning på den høring, der var på Christiansborg 1. september, hvor blandt andre Samsøs borgmester Marcel Meier (S) deltog.

TV 2 | ØSTJYLLAND sender live fra samrådet fra klokken 13.

Du kan også følge samrådet direkte her på tv2oj.dk.