Litauere anholdt for overfald

Et litauisk par blev i dag anholdt for et voldeligt overfald på en landmand fra Randersegnen

To litauere blev i formiddags anholdt på en rasteplads nær Skanderborg. De er mistænkt for at stå bag et overfald igår på en landmand fra Vinstrup nord for Randers.

Angiveligt havde de to litaurere, en mand og en kvinde, arbejdet et par dage for landmanden. Men da der skulle afregnes løn, kom de op at skændes om beløbets størrelse. Landmanden ville give parret 1000 kroner mens parret selv mente at arbejdet var 7000 kroner værd.

Under lønsamtalen mistede den litauiske mand besindelsen og tildelte gårdejeren flere knytnæveslag i ansigtet. Landmanden er indlagt på Århus Kommunehospital med brud på kæben.

Overfaldsmanden er sigtet for vold af særlig farlig og bliver formentlig fremstillet i et grundlovsforhør i morgen.

De er sigtet for vold af særlig farlig karakter