Leon skød forbi
Leon Andreasen satsede på en tysk kontrakt og sagde nej tak til AGF. Planen lykkedes dog ikke.
I ellevte time var AGF søndag på stikkerne for at finde en erstatning for den skadede Dan Thomassen.
Transfervinduet var tæt på at lukke, og med det mulighederne for forstærkning.
Det danske transfervindue lukkede ved midnat, men i blandt andet England og Tyskland var der 24 mere at løbe på, og det var denne gang ikke til AGF's fordel, skriver Ekstra Bladet.
Klubben havde nemlig fæstnet blikket på den tidligere AGF'er, men hans øjne flakkede i andre retninger.
- Selvfølgelig var jeg interesseret. Problemet var jo bare, at man havde 24 timer ekstra i Tyskland og England. Så jeg valgte at undersøge mulighederne for at komme til Tyskland, og så måtte jeg droppe AGF i den her omgang, siger Leon Andreasen til avisen.
Tyskland forblev dog ved tanken, og Andreasen fortsætter i Fulham.