Landskamps-billetter rives væk
Efter få timer er størstedelen af billetterne til landskampen mod Paraguay i Århus revet væk.
24. feb 2006, kl. 11:21
Mere end 30 dage gammel
Morten Olsen og co. er tilsyneladende populære i Østjylland.
Efter 14 års fravær er landsholdet tilbage i Århus, når Danmark spiller venskabskamp mod Paraguay på Atletion Stadion i Århus den 27. maj.
Og ifølge DBU er der meget, der tyder på, at Danmark kommer til at spille for fulde hus. Efter at billetsalget åbnede klokken 10 på Billetnet, har billetterne fløjet hurtigt over skranken på landets posthuse.
Klokken 11 var der således blot 3.500 billetter tilbage ud af den samlede tilskuerkapacitet på 20.227.
LÆS OGSÅÅrhus" target="_blank">http://tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13167">Århus lægger græs til landskamp (28/1-2006)