Landsholdsspiller på vej til AGF

Det er stort set kun en manglende arbejdstilladelse, der skiller Århus-klubben og Gustavo Cabrera fra Guatemala.

Forsvarsspilleren Gustavo Cabrera har spillet 80 landskampe for Guatemala, og snart vil han også kunne trække i trøjen hos AGF.

De sidste detaljer skal lige falde på plads, lyder det både fra AGF og spillerens agent, skriver JP Århus.

- Der er forskellige ting i forhold til arbejdstilladelsen, men vi skal nok finde en løsning. Han er jo ikke EU-borger, og derfor skal han have en arbejdstilladelse. Der er ingen, der ved, hvor længe det varer her i sommerferien. Det er kun udlændingestyrelsen, som kan vurdere det, siger AGF's sportschef Brian Steen Nielsen.

Den erfarne herre fra Guatemala skal dog ifølge avisen ikke regne med en plads i startopstillingen fra dag ét.

- Han kan spille alle fire positioner i forsvaret. Han går ikke direkte ind på superligaholdet. Jeg forventer, at han træder ind i hierarkiet, og at han kan på et tidspunkt kan kæmpe sig til en plads på superligaholdet, siger sportschefen.