Landsbyer får nyt liv
Tilskud hjælper udviklingen i gang
Det er muligt at sætte gang i udviklingen, selv om man bor langt fra alfarvej.
To landsbyer i Syddjurs Kommune har begge nydt godt af, at der udefra er blevet investeret i nye tiltag.
I Vrinners på Mols har en række iværksættere og små virksomheder lejet sig ind i et tidligere mejeri, hvilket har skabt en del nye job i det lille samfund.
I Pindstrup lidt længere mod nord er der blevet etableret en bypark, som er blevet et mødested for landsbyens beboere - unge som gamle.
Både den lille erhvervspark i Vrinners og byparken i Pindstrup er blevet etableret med støtte fra foreningen LAG-Djursland.
Foreningen har modtaget penge fra Fødevareministeriet og EU, hvorefter de er blevet givet videre til lokale projekter.
- Vi har haft stor hjælp fra LAG. Havde vi ikke fået de 147.000 kr., så havde det ikke set sådan ud i dag, siger tovholder for Parken & Fritidsanlægget i Pindstrup Hans Henrik Baltzer til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i videoen øverst på siden.