Landmænd vil stævne staten

Landboforening opfordrer sine medlemmer

Djursland Landboforening efterlyser landmænd, som vil sagsøge staten.

Det skriver de på deres hjemmeside.

Baggrunden er den randzonelov, der trådte i kraft den 1. september. Djursland Landboforening vil undersøge, om loven er ret og rimelig og om den overskrider rettigheder hos landmændene.

Derfor har bestyrelsen i foreningen nu besluttet, at stå sammen om at stævne staten og leder derfor efter landmænd, som føler sig hårdt ramt af randzoneloven.

Djursland Landboforening skriver også, at de vil dække de juridiske omkostninger, der opstår i forbindelse med stævningerne.