Lær at amme med ny app
Ny hjælp til førstegangsfødende
Ingen glæde er større end at blive forælder. Men midt i glæden kan det også være svært, når man som førstegangsfødende kommer hjem med sin lille guldklump.
- Man får utroligt meget info på meget få timer, og så kan det være svært at huske det hele, når man kommer hjem, siger ledende sundhedsplejerske Anne Lise Buus Andersen fra Randers Sundhedscenter til TV 2 | ØSTJYLLAND.
SE: Synkron-amning på banegården
Svaret på det problem er en ny app til de nybagte forældre. Den har det passende navn "Amning". I den kan man få svar på nogle af de spørgsmål, der trænger sig på hos førstegangsfødende.
- Det er typisk om barnet spiser nok, og om mødrene ammer rigtigt, siger Anne Lise Buus Andersen.
I app'en er der også filmen "Mælk til Frederikke". Den hjælper forældrene med at amme korrekt.
Appen kan hentes på dette link.