Kvindelige tømrere er et særsyn: - Jargonen er skrap, men sjov

Der er især mangel på tømrere i byggebranchen - men åbenbart ikke efter kvinder i faget

02:23

Henriette Lehmann er tømrer. Hun mener, at tømrermestre skal være bedre til at give kvinder en chance.

Mens mange akademikere i disse år uddanner sig til arbejdsløshed, så er det helt anderledes for de faglærte i byggebranchen.

Tømrerne er den faggruppe i hele landet, som der lige nu er størst mangel på.

Derfor er der også hård kamp om de nyuddannede tømmersvende. Ikke mindst her i Østjylland.

Den store efterspørgsel er noget, de kan mærke på Aarhus TECH.

01:53

61 elever på Aarhus TECH kan i morgen kalde sig for tømrersvende (hvis de består deres svendestykke). Hovedparten af dem har allerede fået arbejde.

Luk video

Dejligt at gå direkte i job

De seneste dage har 61 elever fra Aarhus TECH knoklet med at få deres svendestykke færdigt.

I morgen kan de, der består opgaven, kalde sig selv for tømrersvende. Og en stor del af holdet behøver end ikke at søge arbejde.

- Jeg går direkte i fast job. Det er dejligt at vide, at jeg kan komme direkte ud i arbejde. Men jeg ved også, at det er et fag, der skifter. Så vi kan godt risikere at stå om fem år, hvor der er problemer med at finde noget, siger Jacob Bøker, der er tømrerlærling på Aarhus TECH.

Læs også Mangel på arbejdskraft: Tømrere er sværest at finde

At tømrerne ikke bliver uddannet til ledighed gør en stor forskel.

- Jeg kan mærke en helt anden ro. Tidligere har vi haft halve hold, der ikke vidste, hvad de skulle bagefter. De her har en god ro i sindet, fordi der er noget at lave, siger Jimmi Benn Jørgensen, der er faglærer på Aarhus TECH.

01:41

Peter Nordheim er næstformand i Dansk Byggeri, Østjylland. Han mener, at der skal gøres mere opmærksom på, at ikke alle unge behøver at gå på gymnasiet. Se hele interviewet her.

Luk video

Jargonen er lidt skrap

Udsigten til arbejdsgaranti har dog ikke fået flere kvinder til at søge ind på uddannelsen.

- Jeg kender tre andre kvindelige tømrere. En, der er udlært og to, der er under uddannelse, siger Henriette Lehmann, der arbejder som tømrer i byggefirmaet Muffbyg i Esbjerg.

Tømrermestrene skal være lidt bedre til at give os en chance. Men det er svært for kvinder at få en læreplads.

Henriette Lehmann, tømrer, Esbjerg

Hun mener, at firmaerne mangler at anerkende, at kvinder godt kan begå sig inden for faget.

- Tømrermestrene skal være lidt bedre til at give os en chance. Men det er svært for kvinder at få en læreplads. Jeg har tit søgt, men det holdt hårdt at få en læreplads, siger Henriette Lehmann.

Hun er glad for arbejdet og kan især godt lide at arbejde i det fri. 

- Jargonen er lidt skrap en gang imellem. Men hvis man selv er lidt rap i mundtøjet selv, så er det faktisk lidt sjovt, siger Henriette Lehmann.

Læs også René er mand i 'kvindefag': Kan blive udsat for lidt af hvert

Tømrermestre opgiver at rekruttere

Tømrer er den stillingsbetegnelse i hele landet, der er allerstørst mangel på, og hvor der har været flest forgæves rekrutteringer. I løbet af det andet halvår i 2017 var der på landsplan 1.062 gange, hvor tømrermestre måtte opgive at rekruttere.

Enten har de slet ikke ansat en person, eller de har ansat en, der ikke havde de ønskede kvalifikationer. 

Øverst kan du se hele interviewet med Henriette Lehmann.