Gik ind på politigården i niqab: Kvinde sigtet for brud på tildækningsforbud

I Aarhus var en kvinde mødt op på politistationen iført niqab for et få fornyet sin opholdstilladelse

Tildækningsforbuddet trådte i kraft d. 1. august. Billedet er fra en demonstration i Aarhus mod forbuddet. Arkivfoto. Foto: Claus Bonnerup - Ritzau Scanpix (Genrefoto)

Mandag blev en 48-årig kvinde med tyrkisk statsborgerskab sigtet for brud på tildækningsforbuddet, som trådte i kraft den 1. august.

Det er første gang, at Østjyllands Politi har sigtet en person for brud på forbuddet. 

Læs også Demonstration mod burkaforbud: Vil trodse forbuddet i morgen

Kvinden er turist, og hun var uvidende mødt op på politistationen i Aarhus iført hovedbeklædning, hvor kun hendes øjne var synlige.

- Iklædt niqab var hun mødt op for at få fornyet sin opholdstilladelse, hvor man kun kunne se hendes øjne, fortæller Jeanette Løv Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND. 

Forstod det ikke

Da politiet forsøgte at fortælle hende, at hun ikke måtte bære i niqab, forstod hun det ikke.

- Hun talte ikke dansk, så vi måtte have fat i en tolk. Med hjælp fra tolken blev det forklaret, at det er forbudt at være tildækket i Danmark, siger Østjyllands Politi.

Læs også Byråd dropper spareforslag: Piller ikke ved skoledistrikterne

Kvinden kendte ikke til forbuddet, men hun erkendte forholdet.

Iklædt niqab var hun mødt op for at få fornyet sin opholdstilladelse, hvor man kun kunne se hendes øjne.

Jeanette Løw Rasmussen, kommunaktionsrådgiver, Østjyllands Politi

- Hun erkendte forholdet, da hun fik det forklaret. Hun var ikke bekendt med den nye lovgivning. Hun tog sin niqab af og fortalte, at hun ikke havde intention om at bryde lovgivningen, fortæller Jeanette Løw Rasmussen.

Den 48-årige kvinde Danmark bor ikke i Danmark og er her som turist.

- Hun fik en straksbøde på 1.000 kr., fordi hun ikke har bopæl i Danmark. Hun betalte den med det samme, fortæller Østjyllands Politi. 

01:36

VIDEO: Der blev demonstreret i Aarhus, da burkeforbuddet trådte i kraft. Videoen er fra 1. august 2018.

Luk video