Kvinde dræbt i trafikulykke på Djursland
En trafikulykke på Djursland kostede torsdag eftermiddag en 26-årig kvinde livet. Ulykken skete ved Auning.
1. okt 2010, kl. 07:51
Mere end 30 dage gammel
En 26-årig kvinde mistede torsdag eftermiddag livet, da to biler kørte sammen i krydset mellem Firhøjevej og Overskovvej ved Auning på Djursland.
Kvinden kom kørende ad Firhøjevej, da hendes bil i krydset blev ramt i venstre side af en anden bil.
Føreren af den anden bil, der også var en 26-årig kvinde, slap fra ulykken med lettere kvæstelser og blev indlagt til observation på Regionshospitalet Randers.