Kunst eller provokation?

Galleri Draupner udstiller makuleret koran

02:43

1 af 2

- Der er ikke ret meget politisk kunst, der når så højt et niveau som det her. Det er international klasse-kunst, som vi kan være stolte af, siger Erik Guldager, der er indehaver af Galleri Draupner, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Værket, han taler så begejstret om, hedder "Blasfemi?" og er skabt af kunstneren Firoozeh Bazrafkan. Hun har kørt muslimernes hellige bog, Koranen, gennem en makulator og lagt den på et bedetæppe.

- Jeg vil gerne blive ved med at minde folk om, at det er okay at være uenig. Men det skal foregå efter demokratiske spilleregler, siger Firoozeh Bazrafkan til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Fuckfinger var planlagt

Det er langt fra første gang, den aarhusianske kunstner vækker opsigt. For nylig gav hun fingeren til komikeren Omar Marzouk i en direkte tv-debat. Tidligere har hun givet koranen hundrede piskeslag og lagt en video af det på nettet.

Men er "Blasfemi?" ikke bare ren provokation?

- Nej, det er det ikke. For der ligger en historie bag værket, der er meget stærk. Både en personlig, politisk og historisk historie, forklarer hun.

Værket, der har været undervejs i to år, kan ses på Galleri Draupner til marts.

Få reaktioner på værket i indslaget ovenfor.