Kulden vender tilbage

Skyer, regn og nattefrost

01:17

1 af 2

Weekenden har budt på sol, sol og atter sol.

Men det bliver ikke ved, da en koldfront er på vej mod Danmark.

Men først kan østjyderne nyde solen og dens varme stråle i yderligere et par dage.

Mandag byder nemlig sol og temperaturer omkring 18 grader flere steder, fortæller Sara Maria Franch Mærkedahl fra TV 2 Vejret.

Men i løbet af ugen vil temperaturerne falde en smule, og fredag ser ud til at byde på skyer og nedbør. Her vil temperaturerne falde til mellem 10-15 grader, ligesom der vil være mulighed for nattefrost i weekenden.

Det skyldes, at en koldfront vil ramme landet, og dermed skrue ned for varmen.