Kronprinsparret åbner Festugen
Dronningen er bortrejst. Derfor får kronprinsen debut som åbningstaler
31. mar 2011, kl. 16:13
Mere end 30 dage gammel
Kronprinsparret deltager fredag den 26. august i åbningen af Aarhus Festuge, hvor dronning Margrethe i årtier har holdt åbningstalen.
Da dronningen er bortrejst på dagen får kronprins Frederik sin debut som åbningstaler i festugen, der afvikles under temaet "Skønne fejl og andre lykketræf".
Borgmester Nicolai Wammen (S) har været glad for dronningens deltagelse som protektor for festugen gennem mange år.
- Men vi har fuld forståelse for, at dronningen i år ikke kan være med på grund af et udlandsophold, siger borgmesteren.